Viden, udvikling og samvær
2660 BrøndbyVælg område
Vis underviser

Underviser

Birgitte Hamborg
Ledige pladser

Litteraturdebat

Ved spørgsmål ring til 36 39 00 00

Læs 6 af dette årti's gode romaner. Det er ikke en forudsætning, at bøgerne er læst, da foredragene også kan bruges som inspiration til at gå i gang med romanerne. Bøgerne gennemgås og placeres i forfatterskabet og i tidens litterære strømninger. Derefter diskussion om romanens tema.
Oktober:
KIRSTEN THORUP: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN, 2020
Harriet afleverer i 1942 sine 2 små sønner på et børnehjem og tager til München på rekreation. Hun er enke efter piloten Gerhard, som er blevet skudt ned på Østfronten. Her bor hun hos en overklassefamilie og får job som frivillig på et lazaret. En ung dansk kvindes oplevelse indefra af nazismens menneskeforagt, afstumpethed og perversitet.
November:
IBEN MONDRUP: TABITA, 2020
Eva og Berthel har i 1960'erne bosat sig i Upernavik, hvor han er handelsbestyrer og hun keder sig som hjemmegående. De adopterer 2 af deres hushjælps børn og flytter tilbage til et parcelhus i Humlebæk. En hjerteskærende familieroman om børn og voksnes behov og om kultursammenstød mellem Grønland og Danmark.
December:
ALEX MICHAELIDES: DEN TAVSE PATIENT, 2020
Cypriotisk-engelsk roman om billedkunstneren Alicia Berenson, som har skudt sin mand Gabriel og derefter nægter at tale. 6 år efter er hun indlagt på anstalten The Grove i det nordlige London, hvor kriminalpsykologen Theo Faber er overbevidst om, at han kan få hende til at tale. En psykologisk thriller om historien bag drabet.
Januar:
KATE ELIZABETH RUSSELL: MIN MØRKE VANESSA, 2020
I 2001 forelsker Vanessa på 15 år sig i sin kollege-lærer mr. Strane på 42, og de indleder et forhold. 16 år senere, da Vanessa er 32 år og receptionist på et hotel, er hun stærkt traumatiseret og har svært ved at komme i gang med sit liv. Var det kærlighed, eller var det et overgreb? Det 21. århundredes psykologiske svar på Lolita.
Februar:
SIMON STRANGER: LEKSIKON OM LYS OG MØRKE, 2020
Forfatteren spørger sig selv, hvordan hans kone Rikkes mors familie kunne flytte ind i det hus i Trondheim, hvor Rikkes oldefar Hirsch Kommissar blev holdt fanget og skudt af nazibødlen Rinan. Bogen er udformet som et leksikon, hvor hvert opslagsord udløser en fortælling - om bødler og ofre, quislinger og modstandsfolk, men også om lys og håb.
Marts:
ASTA OLIVIA NORDENHOF: PENGE PÅ LOMMEN,2020
Fokus er på kærlighedsforholdet mellem Kurt og Maggie og deres voldsomme livshistorier. De bor på en gård uden for Nyborg, hvor Kurt driver et busselskab med et lille overskud, som han har investeret i et tvivlsomt foretagende, som udgør forbindelsen til Scandinavian Star katastrofen - en slags omdrejningspunkt i periferien af romanen.


Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 08-10-2020, kl. 15:30

Ugedag Torsdag
Holdnr200951
Adresse Kursuscenter Friheden
Hvidovrevej 438, 1. sal
2650 Hvidovre
LokaleLokale 1
Holdtimer6
Antal mødegange6
AfdelingAOF Hvidovre

Kursusdage

08-10-2020 Torsdag 15:30  -  17:30
05-11-2020 Torsdag 15:30  -  17:30
03-12-2020 Torsdag 15:30  -  17:30
07-01-2021 Torsdag 15:30  -  17:30
04-02-2021 Torsdag 15:30  -  17:30
04-03-2021 Torsdag 15:30  -  17:30

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.