Viden, udvikling og samvær
2660 BrøndbyVælg område
Vis underviser

Underviser

St. Anna Mirijam Kaschner
Få ledige pladser

Seniorhøjskolen i Gladsaxe

Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33

Vores populære seniorhøjskole vil igen i år sikre, at vi møder en række spændende mennesker. De vil fortælle om deres liv, rejser og oplevelser. Debat og sang er naturligvis også på programmet. Vi mødes ca. hver anden torsdag kl. 10:00-12:00.
Efterårsprogram:
24.09.20 - Børnehjemsdreng 1951 - 1961 - v/Steff Ejlertsen
Der er så mange beretninger om, hvor dårligt børnehjemsbørn er blevet behandlet gennem tiderne. Min historie er en fortælling om 10 års ophold på børnehjemmet Kildebjerget mellem Vejle og Juelsminde, en fortælling om omsorg, empati og kærlighed. Tilsammen er de små punktnedslag i perioden en dybfølt tak til de mange engagerede og nærværende voksne på vore børneinstitutioner fra alle os, der på et eller andet tidspunkt som børn har haft brug for hjælp i en kortere eller længere periode.
08.10.20 - Kvinder i det nye testamente - v/Søster Anna Mirijam Kaschner
I en verden, hvor synet på kvinder har forandret sig meget, er det også spændende at se, hvordan Jesus i Det Nye Testamente omgås kvinder. For 2000 år siden var der ikke ligestilling mellem mænd og kvinder som vi kender den i dag. Men alligevel mødte Jesus kvinderne på en helt enestående måde, som vakte forargelse og vrede i samfundet. Samtidig kan vi erfare gennem de bibelske fortællinger, hvordan Gud egentlig har tænkt sig at kvinder og mænd skal være hans elskede skabninger.
22.10.20 - De savnede piger og kvinder - v/Tine Elisabeth Larsen
Indien mangler over 60 millioner pigebørn og kvinder. Årsagen er bl.a. prioriteringer af sønner, kønsselektive aborter, spædbørnsdrab på piger, underernæring og brudebrændinger.
I foredraget sætter Tine fokus på de historiske, religiøse, kulturelle og sociale forhold, der spiller ind på synet på piger og kvinder i det indiske samfund.
Hvorfra stammer synet på kvindekønnet og hvad står der i de hinduistiske skrifter?
Vi hører historien om det uønskede køn og hvad der bliver gjort for at forbedre piger og kvinders forhold. Bl.a. besøger vi forskellige programmer etableret af Dansk - Indisk Børnehjælp
05.11.20 - Nordisk fjer - Når livet tager en uventet drejning - v/Anders Wejrup
Et hårrejsende, nervepirrende og følelsesmæssigt hårdt foredrag om tiden efter Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud i 1990. Der sættes fokus på det meget langvarige og særdeles opslidende 12-årige retslige efterspil, kampen mod Bagmandspolitiet, "slagsmål" i Byretten, Landsretten og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, og de personlige konsekvenser efter Nordisk Fjer Sagen, herunder en ufrivillig tur i Horserød Statsfængsel. Vi kigger indenfor i et ellers meget lukket system og ser hvordan livet former sig i et Statsfængsel på godt og på ondt. Vi møder bl.a. Sheriffen, Visi-Kaj, Guld Gunnar, Narkobaronen, Den Vanvittige Gangmand, Kommafejlen, Råhypnolmanden, Den Vandrette Bornholmer, Kommafejlen II, Kattekværkeren, Elvis Veet, Vodkamanden og mange, mange flere.
19.11.20 - En pilgrimsvandring fra Kruså til Rom - v/Marie Louise Impgaard Sørensen
I sommeren 2014 pakkede jeg rygsækken og vandrede i 70 dage. Fra Kruså til Rom. De mange skridt skulle blive et feltstudium i pilgrimsvandringen som en form for sjælesorg. Undervejs interviewede jeg mennesker, jeg mødte, og mange af disse samtaler havde karakter af sjælesorgssamtaler. En vigtig del af pilgrimsvandring er netop at tale med dem, man møder på sin vej. Man bliver vidner til hinandens ord og historie, hvilket er et vigtigt element i sjælesorgen. Foredraget balancerer mellem den personlige oplevelse og det videnskabelige aspekt.
03.12.20 - Med H.C. Andersen i operaen - v/Henrik Engelbrecht
H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800-tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Tag med H.C. Andersen i operaen. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater - og oplev ham få kastet mange af de operatekster, han forsøger sig med, da han bliver fyret som sanger, direkte i hovedet igen af Det Kongelige Teaters direktion. Operaeksperten Henrik Engelbrecht er guide på en levende og underholdende tur tilbage til Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og operatekster.
Forårsprogram:
07.01.21 - Kim Larsen - Danmarks nationalskjald - v/Claus Hagen Petersen
Claus Hagen Petersen har fulgt Kim Larsen og Gasolin fra den spæde start på Christianshavn. Den specielle bydel inspirerede gasserne med dens skæve eksistenser, faldefærdige rønner og maleriske miljøer til en række af deres største hits. Kim Larsen boede i 10 år på "havnen", hvor han i Gasolin' opnåede verdensberømmelse i Danmark. Jeg var med, da de i 1976 forsøgte at erobre USA…uden held. Vi hører nærmere om Kims solokarriere i tiden efter Gasolin' og får et bud på, hvorfor Kim Larsen og hans musik blev alle mands eje her til lands - suppleret med en mængde anekdoter.
21.01.21 - Cykler til Senegal - v/Lone Frederiksen
Lone Frederiksen, formand for foreningen Cykler til Senegal, vil fortælle om tyve års samarbejde med bondeforeningen COLUFIFA i Senegal og Gambia. Her i Danmark har vi i alle årene indsamlet brugte cykler mm., som har fået nyt liv i de vestafrikanske landsbyer. Sammen med vores afrikanske partner har vi arbejdet med sundhedsoplysning, især med fokus på at bekæmpe malaria og forbedre ernæringen. Igennem 16 år har vi med støtte fra den danske udviklingsbistand hjulpet med bl.a. at udvikle det lokale landbrug. Gennem billeder og fortælling fra de mange års frivilligt arbejde vil Lone Frederiksen fortælle om dagliglivet i landsbyerne og om, hvilke forandringer vores arbejde har bidraget til. Desuden vil hun komme ind på, hvordan hun har oplevet at være 4. kone i en muslimsk bondefamilie.
04.02.21 - Dansk film i 100 år historien om en kæmpe succes - v/Hans Jørgen Møller
I filmens barndom var Danmark en stormagt og en verdens succes. Og gennem tiderne har dansk film tilkæmpet sig langt mere opmærksomhed end vores lands størrelse berettiger. Ud fra mine mere end 15 år som filmjournalist fortæller jeg historien om en utrolig udviklingshistorie.
18.02.21 - Rundt om Halfdan - v/Lillian Hjorth-Westh
Halfdan Rasmussen kom på 5 kr. frimærket med: "Jeg skriver sjove digte, jeg skriver osse triste - de første læser andre folk - selv læser jeg de sidste". Halfdan Rasmussen levede fra 29. januar 1915 til 2. marts 2002 og var en af Danmarks mest populære digtere. Han er nok mest kendt for børnerimene bl.a Den lille frække Frederik og Rapanden Rasmus og Tosserier, men også den alvorlige Halfdan er fantastisk. Digtsamlingerne På knæ for livet og Fremtiden er forbi, har stor værdi. Han kom til at præge andre digtere med sin underfundige humor, bla. Benny Andersen og Johs. Møllehave. Halfdan Rasmussen tog ordet på ordet!
04.03.21 - Den danske kaffehistorie - v/Annette Hoff
Annette Hoff, der er historiker og seniorforsker i Den Gamle By, er i gang med at udgive en ny bogserie Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie. Dette foredrag giver et levende indblik i danskernes dagligdag med kaffen fra 1660 og helt op til vor egen tid og man får også et indblik i hvordan forholdet var mellem tedrikkere og kaffedrikkere.
Et dybt greb i arkivernes og museernes samlinger har givet os helt ny viden om hvordan udviklingen er gået fra 1700-årenes luksus til nutidens hverdagsforbrug. Det bliver også klarlagt, hvorfor vi i dag er en nation af flest kaffedrikkere, skønt teen var størst i 1700-årene.
18.03.21 - Michael og Anna Ancher, et kunstnerægteskab - v/Birgitte Zacho
Anna og Michael Ancher mødte hinanden, da han som ung kunstner kom til Skagen første gang. De blev gift og bosatte på Skagen, hvor de blev det faste omdrejningspunkt for kunstnerkolonien. Deres hjem dannede rammen om festligt samvær med de mange andre kunstnere, der kom til Skagen. Men det var også rammen for et enestående arbejdsfællesskab, i en tid hvor mange ellers mente at kunst ikke var noget for kvinder.
25.03.21 - Oman - Sultanatet i ørkenen - v/Camilla Kornerup
Oman er et land af sand. Nogle af verdens største ørkener breder sig ud over landet, og omanerne samler sig i oaser og kystbyer. I ørkenen lever få hårdføre beduiner i telte. Her holder de geder og dromedarer i små samfund, som for tusinder af år siden, dannede centrum for en verdensomspændende handel med røgelse.
08.04.21 - En beretning fra Stutthof - v/Niels Ole Frederiksen
For 14 år siden blev jeg via e-mail kontaktet af en amerikaner, der hedder Michael Tauber.
Michael Tauber er født i Berlin i 1935 af jødiske forældre. Han blev sammen med sine forældre først deporteret til ghettoen i Lodz i Polen, senere i Auschwitz, hvorfra de blev sendt videre til Stutthof.
Michael var i 1944 kun 9 år gammel. Faderen døde umiddelbart efter deres ankomst til Stutthof, og moderen sad i lejrens kvindeafdeling. I Stutthof møder den 9 årige dreng den danske fange Axel Poulsen, som gavmildt delte sin Røde Kors Pakke med Michael. Det blev Michaels redning.
Efter befrielsen emigrerer Michael med sin mor til USA i 1948.
Efter et langt liv med videnskabeligt arbejde i USAs rumfartsindustri går Michael på pension og får nu tid og trang til at opsøge sin egen fortid. Det er Michael Taubers beretning som formidles i denne skæbnefortælling.




Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 24-09-2020, kl. 10:00

Ugedag Torsdag
Holdnr2012101
Adresse Gladsaxe Kirke/Laden
Provst Bentzonsvej 1
2860 Søborg
Lokaleladen
Holdtimer14
Antal mødegange14
AfdelingAOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk

Kursusdage

24-09-2020 Torsdag 10:00  -  12:00
08-10-2020 Torsdag 10:00  -  12:00
22-10-2020 Torsdag 10:00  -  12:00
05-11-2020 Torsdag 10:00  -  12:00
19-11-2020 Torsdag 10:00  -  12:00
03-12-2020 Torsdag 10:00  -  12:00
07-01-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
21-01-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
04-02-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
18-02-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
04-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
18-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
25-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
08-04-2021 Torsdag 10:00  -  12:00

Faktaoplysning

Bemærk Prisen inkluderer et spændende foredrag pr. mødegang, hvor Helena Vangdrup byder velkommen. Vi mødes i henhold til kalenderen torsdage kl. 10:00-12:00 ca. hver 14. dag.

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.